fri fragt ved køb over 625 kr

Lån en fodgynge i 30 dage

”Man ved, at børns evne til indlæring falder drastisk, når de har siddet stille i 10 minutter. Bevægelsen med fodgyngen hjælper børns hjerne med at holde sig vågen, og det hjælper barnet til at kunne holde koncentrationen i længere tid”Børnefysioterapeut og forfatter, Hannah Harboe.

Du må låne en fodgynge i 30 dage

Nedlukningen af Danmark fortsætter indtil marts. Det betyder, hjemmeundervisningen er et vilkår for alle jer forældre med skolebørn fra 5. klasse og opefter en månedstid endnu.
De mindste kan heldigvis komme i skole på mandag, men jer der har børn fra 5. klasse og opefter må trække i lærer-arbejdstøjet lidt endnu.

Medierne fortæller om, at både børn og I forældre oplever hjemmeundervisningen som udfordring. Det kan vi godt forstå. For det er svært at lave en god læringssituation derhjemme, hvor dit barn skal sidde stille og arbejde i længere tid. Og det hjælper ikke, at børn som noget helt naturligt synes, at mor og far er irriterende, når de underviser.

Nej, hjemmeundervisning er ikke nemt, og både I og jeres børn er virkelig seje, at I klarer det alligevel!
Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at hjælpe jer.
Derfor må I låne en SWNX fodgynge gratis i 30 dage. Det er vores egen lille hjælpepakke til jer.

Vi har reserveret 500 fodgynger til udlån, og du kan bestille en her.

Lad dig endelig ikke narre af, at der står købsbetingelser og andet kedeligt. Vi kan ikke vente på, at vores leverandører giver os mulighed for at lave det om. Det er nu, I har brug for en fodgynge!

Når I bestiller, bliver købsprisen reserveret på jeres konto. Det er det, der kan lade sig gøre. Og så skal vi selvfølgelig også have en garanti for, at vi får fodgyngerne hjem igen. Ellers kan vi bruge resten af året på at samle dem ind.

Vi elsker vores fodgynge og er ikke i tvivl om, at den kommer til at gøre en forskel for dig og dit barn. Hvis I bliver så glade for den, at I gerne vil beholde den, så må I selvfølgelig gerne det. Så trækker vi de penge, der er reserveret. MEN – det er et lån, og du skal endelig sende den retur, hvis I ikke har brug for den efter de 30 dage, hvor dit barn forhåbentligt kan komme i skole igen. 

Derfor hjælper SWNX til en bedre hjemmeskoledag

”Vi ved, at bevægelse giver bedre indlæring og trivsel. Det konkluderer rapporter og undersøgelser gang på gang. Men mange er ikke klar over, at særligt børn har stor gavn af at få stimuleret deres bevægelsestrang, når de skal koncentrere sig. Og for forældrene er det nyt at skulle skabe et optimalt læringsmiljø for deres barn. Derfor sender vi nu vores egen lille hjælpepakke ud til de danske familier”Peter Dubgaard, der er indehaver af Resense
  • Bevægelsen på fodgyngen hjælper dit barn til bedre koncentration og indlæring. Det giver bedre forudsætninger for en god skoledag derhjemme med et godt udbytte af undervisningen og færre konflikter mellem dig og dit barn.

  • SWNX fodgyngen bruges på en fjerdel af Danmarks skoler, så mange børn er vant til at bruge den, når de skal finde ro og koncentration til undervisningen.

  • Det er vigtigt at få bevægelse ind i børns hjemmeskoledag. Fodgyngen giver dit barn bedre forudsætninger for at blive siddende på stolen og få udbytte af undervisningen. Men selvom fodgyngen er et skridt på vejen, er den ikke nok! Sørg for, at der i pauserne er aktivitet, hvor barnet står op og er i bevægelse.

Alle børn har glæde af fodgyngen. Det er ikke kun børn med diagnoser, som har svært ved at sidde stille eller ved at holde sig vågen og fokuseret. Det troede vi faktisk i starten, at det var. Men vi fandt hurtigt ud af, at stort set samtlige børn faktisk har gavn af den, så nu bruges den af alle. Derfor gælder tilbuddet om at låne fodgyngen derhjemme under nedlukningen naturligvis alle familier.

De bedste hilsner

Os fra SWNX teamet