fbpx

1-2 dages levering | 30 dages returret | 3 års garanti | Gratis fragt over 500 kr.

Ernst & Young bruger SWNX til at styrke koncentration og sundhed i hverdagen.

På Ernst & Young-kontoret i Sønderborg arbejder Kevin Werner. Han er 26 år og godt på vej op ad karrierestigen i revisorkoncernens Sønderborg-afdeling.

Kevin Werner er nået til trinnet “Assistant”, og mange af døgnets timer bruger han ved sit skrivebord på sit kontor i EYs havnefrontsbygning. Fra sit skrivebord har han gennem en glasvæg panoramaudsigt over Alssund og Sønderborg monumenter som Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og Kong Christian den X’s Bro. Under skrivebordet hænger en fodgynge. Den er blevet et vigtigt arbejdsredskab for ham. Særligt på de lange og travle dage op til regnskabsårets slutning, gynger fødder og ben flittigt under bordet.

”Jeg har svært ved at koncentrere mig, hvis jeg skal tvinge min krop til at være helt i ro. Så trommer jeg med benene på stolen eller banker kuglepennen mod bordet. Jeg lægger ikke selv mærke til det, men det er generende for mine kollegaer omkring mig, fordi det larmer og forstyrrer dem. Så jeg tror næsten, de er lige så afhængige af min fodgynge, som jeg selv er,” siger Kevin Werner.

Han bruger den hver dag til at kanalisere sin overskudsenergi ud i, og fodgyngen, der nu hænger under hans skrivebord, er ikke den første, han har haft. Grundet så flittigt brug knækkede snoren på den forrige, og han fik sig hurtigt en ny. Og nu med en designforbedring, så det ikke kan ske igen.

Forstyrrede kollegaerne

Ernst & Young vægter arbejdsmiljø i organisationen højt, og i deres kernefortælling står, at de er ”Builders of a better working world” gennem den vigtige funktion, de varetager i samfundet med at lukke huller og skabe tillid såvel som gennem arbejdsmiljøet internt i koncernen.

Derfor har virksomheden fokus på, at gode arbejdsvilkår skal være tilpasset de statiske arbejdsstillinger, som det stillesiddende arbejde medfører, fortæller Lissa Sommer Asmussen, der er sekretær og arbejdsmiljørepræsentant i virksomhedens Sønderborg-afdeling.

Det er på hendes initiativ, at Kevin Werner og flere af hans kollegaer nu har en SWNX fodgynge under skrivebordet.

”I de travleste perioder er arbejdsdagene ofte op til 12 timer, og det kan være svært for især de unge at sidde ved skrivebordet så mange timer, og man husker ikke altid lige at komme væk og bevæge sig lidt. Her oplever vi, at fodgyngen hjælper dem til at få stimuleret deres bevægelsestrang, så de bedre kan holde koncentrationen og fokusere på deres opgaver, samtidig med at de bruger deres krop,” fortæller Lisa Sommer Asmussen.

Hun fremhæver også, at det særligt for kollegaerne omkring dem, der har tendens til rastløshed eller overskudsenergi, har gjort en forskel. De bliver ikke længere forstyrret af lyde fra trommen på bordet, klikken med kuglepen eller urolige ben mod stolen.

“Nogle af vores unge medarbejdere havde rigtig svært ved at sidde roligt, og da vi gav dem en fodgynge, kunne de pludselig finde roen til at sidde ordentligt på en stol. Vi sidder i åbne kontormiljøer, så det gav ro for de andre, at de ikke længere sad og kørte på stolen eller trampede med fødderne. Det handler om at skabe et rum, der gør, at man kan yde sit bedste – og hvor alle omkring en også kan. Fodgyngerne giver altså et afløb for uro i kroppen, og medarbejderne, der bruger dem, er glade for dem,” fortæller Lissa Sommer Asmussen.

Hjælpemiddel til ro og koncentration i et flot design

SWNX er en cirkelformet fodgynge i bæredygtigt kvalitetsmøbeltræ, som er designet og produceret i Danmark og har vundet priser for sit design – både Red Dot Award og Danish Design Award.

SWNX Office fodgyngen er sortbejdset og monteres under skrivebordet, så personer med stillesiddende arbejde kan få afløb for kropslig uro og få stimuleret deres bevægelsestrang lydløst og diskret.

”Jeg lægger ikke selv mærke til det, når jeg bruger den, men jeg har brug for at have gang i fødderne for at kunne finde koncentration. Det er ikke noget, jeg tænker over, men det er tydeligt, at når jeg bruger gyngen, kan jeg bevæge benene og fokusere på mine opgaver,” siger Kevin Werner.

Fodgyngen har blandt andet den effekt, at man ved at bruge den stimulerer kredsløbet, så man har mere energi efter en endt arbejdsdag. Sådan er det også for Erika Harmsen på 53 år, der er administrativ medarbejder i Ernst & Young i Sønderborg. Hun har tendens til, at fødderne hæver op, når hun sidder stille i lang tid ad gangen, og derfor har hun også en SWNX fodgynge under sit skrivebord.

”Vi sidder meget stille i løbet af dagen, så jeg synes, det er dejligt at få svinget benene lidt. Jeg kan godt mærke, når jeg ikke bruger den, for så kan fødderne godt prikke og stikke lidt hen mod eftermiddagen, fordi de er hævet op. Jeg er også meget opmærksom på lige at gå en tur op og ned ad trappen eller tage den lange vej til printerrummet,” fortæller Erika Harmsen.

Fodgyngen findes også i særligt designede udgaver til børn, unge, E-sports-dyrkere og ældre, hvor den bringer øget sundhed og koncentration til dens bruger.

De bedste hilsner

 
Os fra SWNX teamet

Kontakt os:

Resense Denmark

Ellegårvej 36

6400 Sønderborg

 

[email protected]

+45 22 94 01 38

Quick Links:

FAQ 

Skoler

Bag om SWNX

Følg os:

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få updateringer på tilbud og nye produkter